[Glasshelter]

Besøg Musicon
Musicon Roskildes kreative bydel ligger i et tidligere industriområde mellem Roskilde Dyrskueplads og Roskilde Station. Der er i dag flere end 70 aktører på Musicon bestående af virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner. I bydelen er der danseteater, museum, kunstskole, skatehal, spisesteder, øvelokaler og mange forskellige boligformer.
​
Musicon er en spændende og attraktiv bydel med markante kulturinstitutioner, stærke frivillige aktiviteter og et blomstrende erhvervsliv med mange iværksættere og startup-virksomheder. Området har udviklet sig til et kreativt vækstcenter i Roskilde Kommune, og bydelen tiltrækker konstant nye kreative kræfter.





En pulserende bydel
Musicon er en unik, prisbelønnet, pulserende og blandet bydel med fokus på kunst, kultur og kreativitet. Roskilde Kommune har ambitioner om at gøre Musicon til national rugekasse for kunstnere, designere, musikere, kreative virksomheder og andre med behov for utraditionelle rammer. Igennem Musicon området løber en skaterbane, som ender i Rabalderparken, til stor henrykkelse for børn og legesyge voksne.
Der er konstant gang i tusinde forskellige græsrodsaktiviteter i området, og der er masser af mulighed for at hænge ud, få en kop specialristet kaffe, eller deltage i fælles yoga, musiksammenspil eller få en kontorplads i det store fællesskab.
